LogoONLINE BOOKING
Logo
ONLINE BOOKING

- Vandring på Trækstien -

- Sejltur på Gudenåen -

- Aftensmad og solnedgang ved Gudenåen -

- Luksuriøs overnatning i Ådalstelte -

Ådalsvandring

- når oplevelsen skal være helt unik

Ønsker I en anderledes oplevelse, hvor naturen er i centrum uden at gå på kompromis med komforten?

Tag et par dage ud af kalenderen og overrask kæresten, vennerne eller et nært familiemedlem med en Ådalsvandring, hvor I kan opleve Gudenåens fascinerende og smukke natur, med et rigt dyreliv og en spændende flora på tætteste hånd.

Her kan man nyde den fantastiske natur langs Gudenåen, når der vandres i fortidens fodspor på Trækstien fra Silkeborg mod Kongensbro. Stien blev oprindeligt skabt af hårdtarbejdende pramdragere og heste, når der skulle transporteres varer mellem byer beliggende langs Gudenåen.

Efter endt vandring hentes man I en lille båd, der sejler de trætte vandrekroppe til campingpladsen, hvor der er sørget for opredning i et af de smukt beliggende Ådalstelte.

Her nydes aftensmad med drikkevarer, mens solen går ned over Gudenådalen.

Efter fuglenes kvidren og morgensolens lys har fået liv i kroppene så sørges der for morgenmad inden det er tid til afrejse.

Praktisk information om Ådalsvandringen

Dag 1:

  • Ankomst til campingpladsen (Kl. 9 - 10), hvor bagage, biler mv. kan opbevares.

  • Transport til Silkeborg i bil.

  • Vandring langs Trækstien (ca. 20 km, men andre distancer kan aftales nærmere).

(Evt. Frokost på Svostrup kro eller hør nærmere om mulighed for bestilt madpakke (egenbetaling))

  • Afhentning på Trækstien i båd på aftalt sted, hvor I sejles tilbage til campingpladsen.

  • På campingpladsen står et opredt Ådalstelt (glampingtelt) klar, smukt beliggende ved Gudenåen.

  • Aftensmad og solnedgang nydes på terrassen (Tapas, snacks og drikkevarer)

Dag 2:

  • Morgenmadskurv med lune morgenstykker, morgenkage, pålæg, juice mv. (Kl. 8-10)

  • Udtjekning fra telt (Senest kl. 11 med mindre andet er aftalt)

Hvad skal medbringes (udover personlige ejendele)?

Udstyr til vandring (gode sko, drikkelse, evt. frokost, hvis ikke andet aftales).

Lunt tøj til aftenerne, hvis de er kølige.

Godt humør 😊

Hvordan booker man et ophold?

Ådalsvandringer kan kun reserveres ved personlig henvendelse.

Kontakt os på mail@sohojlandetscamping.dk eller ved at bruge kontaktformularen på hjemmesiden. Så kan vi sammen arrangere netop den tur, der er perfekt for jer.

Priser

Ådalsvandring for 2 personer (1 overnatning) ...... 2500 kr (søn - tors) / 2800 kr (fre-lør)

Ekstra person i samme telt (max. 4 personer pr. telt) ...... 500 kr/person

Prisen inkluderer

- Transport til vandreturens start

- Afhentning ved vandreturens slutning i båd

- Aftensmad (Tapas, med mindre andet aftales)

- Vin/specialøl, sodavand, snacks

- Overnatning i Ådalstelt (glampingtelt) (opredning og slutrengøring inkluderet)

-Morgenmad med boller, morgenkage, pålæg og drikkelse

Turene kan arrangeres i perioden fra fredag d. 17. maj til søndag d. 8. september..

Andre ideer, der kan kombineres med Ådalsvandringen (mod merbetaling)

  • Ekstra vandredag, så turen fra Kongensbro mod Ans også kan udforskes.
  • Ekstra overnatning, evt. kombineret med kanosejlads.
  • Overnatning i familiehytte i stedet for et Ådalstelt
  • Alternative ønsker til spisning.

Andre forespørgsler og ideer er meget velkomne.

Kontakt os endelig så vi kan hjælpe med at arrangere netop jeres drømmetur.

Søhøjlandets Camping

Sørkelvej 12

8882 Fårvang

mail@sohojlandetscamping.dk

Tlf.: +45 88446090